Hvad vil det sige at være frivillig i Biohuset?

Du er med til at sikre, at Lemvig har en biograf, hvor der vises film for enhver smag. Biohuset har en målsætning om at have så bredt et filmprogram at rigtig mange aflægger mindst et besøg om året i huset.

Vi er ca. 80 frivillige i Biohuset.

At drive en biograf som biohuset med ca. 14.000 besøgende om året kræver, at mange har lyst og mod på at være en del af dette. Som frivillig kan du udføre forskellige typer af vagter og opgaver. Billetvagt, kioskvagt, vagtmesteransvarlig, rengøring, pedel, PR, arrangementer, bestyrelsesarbejde m.m.

 

At være billet- og/eller kioskvagt

Som billet- og kioskvagt i Biohuset er du forpligtet til at tage 2 vagter om måneden og 1 vagt i weekend/helligdage pr. kvartal, yde en god og venlig service, rydde op samt fylde op, således at næste vagthold kan starte med at servicere de kunder og gæster, der ankommer til næste forestilling.

Som frivillig er det vigtigt, at du er bevidst om, at du skal tage vagter både på hverdage og i weekenden samt i eftermiddag- og aftentimerne. Vigtigt er det også, at du booker dine vagter i programmet "Deltaplan" i så god tid som muligt.

 

Interesseret

Kunne du tænke dig at høre mere omkring at være frivillig i Biohuset Lemvig, så kontakt Biohusets formand Annette Nørgaard på mail:

biohuset@mail.dk